Til start side  Bund  Fastelavn  Indhold  Klubmesterskab  Kærehaveløb  LM/DM  Ringsted Cup  Rundetårn UniRacer Rally  Sommerspil  Unister  Åløb  

Fastelavns kattedronning, kattekonge og bedste udklædning

Fastelavns vindere - Mia, Stine S., Sigrid, Sidssel, Emilie, Tobias, Lars M., Andreas, Kasper, Rene, Rune, Sigrid, Pernille m.fl.
Kattedronningen er den person, der slår bunden ud af tønden.
Kattekongen er den person, der slår det sidste bræt ned fra tønden.

Fastelavns vindere
År Bedste udklædning Kattedronning Kattekonge Foto Gruppefoto
2006 Mia Kristensen Sidse Bjerre Sabine Dahl Foto
2005 (en isvaffel) ? Stine A. Sørensen
Laura Kjær Foto
2004 Stine A. Sørensen Mathilde Johansen Rune Christiansen Foto Gruppe
2003 Sigrid Christiansen Rene Dideriksen Rune Christiansen Foto Gruppe
2002 Sidssel Kaas-Larsen
Emilie Schfferling
Tobias Nygaard
Lars Madsen Lars Madsen Foto Gruppe
2001 Andreas Dideriksen Stine Sørensen Stine Sørensen Foto
2000 Kasper Behrens Lars Madsen Rikke Christiansen Foto
1999 Lea Lundbech Per Sørensen
Lasse Lillholm Foto
             
                                                          
KLIK HER - Melodi til "Fastelavn er mit navn"
Noder til "Fastelavn er mit navn"
                        Fa-ste-lavn     er  mit      navn        bol-ler vil jeg      ha - ve,
Noder til "Fastelavn er mit navn"
                        hvis jeg in-gen     bol-ler får, så    la-ver jeg bal - la - de.

                                    
Sådan synges der hvert år til fastelavn i Danmark. Tidspunktet på fastelavn er forskudt
efter påskeberegningen. Fastelavn søndag falder tidligst 1. februar og senest 7. marts.

Hvad betyder fastelavn og hvorfra kommer diverse skikke? Navnet kommer fra det
plattyske “fastel-aven”, fasteaftenen, nemlig aftenen før den katolske kirkes langfaste på
40 dage. Fastelavn blev i gamle dage fejret i flere dage, hvor man tog afsked med
kødspiseriet og drev forskellige løjer op spil. Fra Sydeuropa, blandt andet Italien, kendes
de maskeradeagtige udklædninger, optog og fester. I Danmark er der mange forskellige
skikke, nogle mere kendte end andre:

At rise op eller piske op
Tidligt om morgenen går børnene med små kviste og grene ind og “pisker” far og mor op,
så de kan give børnene boller. Nu om dage findes fine sølv- eller guld-sprøjtede ris med
papirstads (katte) og slik hængt på.

At bide til bolle
En kappedyst om at spise en bolle ophængt i en snor uden at røre bollen med fingerne.

At ride fastelavn
Specielt gøres dette ude på landet, endnu i Midtjylland, med rigtige heste med fint pyntede
manker og haler. Der er ringridning med konger og klovne. Om aftenen er der ofte fest i
forsamlingshuset i byen.

At gå fastelavn som soldater
Dette var både for drenge og piger f.eks. i skoleklassen. De ældste var generaler og de
små de menige soldater. Desuden blev der valgt konge, kronprins, dronning, og prinsesse.
Man gik så rundt i sognet til folk og sang traditionelle sange og fik små skillinger i
bøssen. Næste aften var der ofte dans i forsamlingshuset i byen.

Slå katten af tønden
Nok den skik som har holdt bedst. Heldigvis er der ikke længere en levende eller død kat i
tønden, hvad der altså har været i gamle dage, men derimod en tøjkat eller bare slik og
appelsiner. Katten var symbol på “det onde” der skulle fordrives. Den første person, der
slår hul på tønden bliver kattedronning og den sidste person der slår tønden ned, katte
konge med dertilhørende kroner på hovedet! Og selvfølgelig er alle udklædte og har
masker på eller ansigtsmaling.

Maske og udklædningsskikken
Udover at slå katten af tønden, som er udbredt overalt i Danmark, er børnene udklædt:

Bedstemors tid
Narren
Narren er en af de ældste fastelavnsfigurer, man kender. Han eller hun kan se ud på mange forskellige måder. Men tit har narren en særlig hue med klokker på og en spraglet dragt i mange forskellige farver. Nogle gange har dragten også klokker over det hele, så det larmer en hel del, når narren kommer.

Stodderen og kællingen
Hvis du har en god ven eller søskende kan I komme som Stodderen og kællingen. I gamle dage deltog de altid i fastelavn sammen. Stodderen er klædt ud som en gammel knark (mand) og kællingen som stodderen er gift med er en fyr i kvindetøj. Sammen render de rundt og laver en masse sjov, fx fylder de hø i en spand uden bund i.

Hr. Sommer og Hr. Vinter.
Hr. Sommer og Hr. Vinter er også to figurer fra gamle dages fastelavn. Her skal du også helst slå dig sammen med en ven eller søskende. Så kan den ene af jer klæde sig ud som sommer med let, spraglet tøj, pyntet med blomster og bånd. Mens den anden klæder sig ud som vinter - med skindpels, hue med øreklapper, halm i træskoene. I gamle dage legede Hr. Sommer og Hr. Vinter, at de kæmpede mod hinanden hele dagen. Fastelavn er nemlig også en fest, hvor man siger farvel til vinteren og goddag til sommeren.

Bageren og skorstensfejeren.
I gamle dage var der altid en bager og en skorstensfejer med til fastelavn. Det er stadig sjovt at klæde sig ud som bager eller skorstensfejer.

Hvis du vil være bager, skal du bruge en hvid bluse, et hvidt forklæde og et par lyse busker. Det er også en god idé at tage en stor pude på maven, så du ser tyk ud, og så låne mors eller fars kagerulle. Hvis du har noget lyst kan du også lave en bagerhat af hvidt silkepapir og et stykke karton.

Hvis du vil være skorstensfejer skal du bruge en sort bluse, et par sorte busker og sko og en høj sort hat. Du kan også male dig lidt sort på kinderne, som om du har været nede og feje i en skorsten. Måske kan du også finde en lille stige og en lille kost, som skorstenfejere bruger.

Dagens kostumer
Fjernsyn
Du kan meget let blive klædt ud som et fjernsyn. Du skal bare bruge en stor, kvadratisk papkasse, et stykker ståltråd og noget farvelade. I papkassen skærer du huller til dit hoved og arme og foran maler du en fjernsynskærm og knapper. Ud af ståltråden laver du en antenne, som du kan sætte på papkassen eller tage på hovedet.

Hvis du kan finde en aflang papkasse, kan du i stedet male en mobiltelefon på den. Det kan også blive rigtig flot.

Fe
Kunne du tænke dig at blive klædt ud som fe, har du brug for en blå kjole, guldpapir, blå karton, en blomsterpind og lim. Du skal nemlig klippe en masse stjerner, sole og måner ud af guldpapiret og lime dem på den blå kjole. En af stjernerne skal du lime fast på blomsterpinden, så du får en flot tryllestav. Kartonen skal du rulle sammen som et kræmmerhus. Det skal du kunne sætte på dit hoved, og pynter du også det med stjerner, måner og sole, bliver du en rigtig fin fe.

Hobit
Hobitter er klædt i pænt tøj. De har mørke lærredsbusker, ofte lidt for korte, hvid bondeskjorte, vest og mørk jakke på. Og uden på jakken har de en ulden kappe. Så skulle du være heldig at have et pænt sæt tøj, kan du nemt blive klædt ud som en hobit. Dine busker kan let lægges op, så de er for korte (og lægges ned igen efter fastelavn), og har du et gammelt uldtæppe, er det ikke svært at lave det om til en kappe ved at sy et par stropper i. Kan du ikke selv sy, kan din mor eller far vil sikkert hjælpe dig.

Der er også mange andre ideer, fx kan du være indianer, cowboy, tryllekunstner, sørøver, sommerfugl, mariehøne, klovn, munk, musketer, spiderman osv. Du skal bare lade din fantasi få frit spil.

Boller/penge skikken
Når børnene går fra dør til dør i nabolaget, er det ikke boller de vil have, men penge i raslebøsserne efter sangen om “boller op,
boller ned...” er færdig. - KLIK HER 

Til fastelavn nyder både børn og voksne hjemmebagte eller købte
fastelavnsboller med eller uden glasur, kagecreme, flødeskum, eller syltetøj.....

Fastelavn 2007 på Nationalmusseet på Kultorv

Billeder
Fastelavn med historisk udklædning - http://www.historie-online.dk/junior/
Fastelavn med historisk udklædning
Classic fastelavnsboller - http://www.margarine.dk/dansk/opskrifter/opskrifter_html/op_fastelavnsboller.html

Fastelavn er mit navn (Pernille 1997)

Fastelavn
Fastelavns historie
Billeder
Indhold
Medlemssider

Til top